Bøg

Bøgetræet er det mest almindelige løvtræ i Danmark. Det vokser især på Sjælland, på Fyn og i Østjylland. Bøgetræer kan blive 350 år gamle, men fældes normalt, når de er omkring 100 år. Et bøgetræ kan blive op til 40 meter højt, dog bliver de almindeligvis 25-30 meter høje.

Anvendelse

Nyudsprungne bøgeblade er saftige og smager mildt, friskt og syrligt. Smagen kan karakteriseres som en svag nøddesmag. Senere på sæsonen udvikler bladene garvesyre og er uegnede til at spise.

Bøgeblade kan bruges i salater og som fyld i en burger, eller de kan hakkes og blandes i en kødfars eller en omelet. Prøv fx også at pakke små kugler af hvidløgsost ind i bøgeblade og server dem til en aperitif.

Man kan desuden lave en bøgesnaps af bladene ved at komme dem i et stort glas med låg og overhælde dem med snaps eller vodka. Snapsen skal trække i cirka tre måneder og derefter filtreres igennem et kaffefilter.

Det siges, at det giver frisk ånde at tygge et bøgeblad.

Bøgens frugter, bog, er også spiselige. Det kræver dog tålmodighed at pille kernerne ud af de små kapsler, som de sidder indeni. Kernerne kan pilles ud af skallen med fingrene eller med en spids urtekniv, men det er nemmere, hvis man først varmer dem i ovnen.

Bog kan hakkes og bruges som andre nødder i kager og desserter. Eller de kan nydes som de er, eventuelt saltet som snack.

At bøgeblade og bog kan spises er en sidegevinst ved dyrkningen af bøgetræer. For når bøgetræerne fældes, er det for at anvende træstammerne. Bøgetræ kan anvendes til mange forskellige ting - lige fra møbler og parketgulve til træsko og ispinde. Desuden har bøgetræ en høj brændværdi.

Botanik

I en bøgeskov er der skyggefuldt om sommeren, for bladene i trækronerne danner en tæt mosaik for at udnytte solens lys. Derfor kan der ikke vokse ret meget i skovbunden, undtagelsen er anemoner og skovsyre, som har fundet ud af at blomstre, før bøgen springer ud i begyndelsen af maj måned.

De nyudsprungne bøgeblade er lysegrønne, bløde og fulde af hår. Hårene gør, at der fordamper mindre vand og beskytter mod nattefrost. Når et bøgeblad er vokset ud, er det ægformet og med en jævn rand uden indhak.

Hanblomsterne er gule og sidder sammen i kuglerunde rakler. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge. Både han- og hunblomster sidder på samme træ.

Bøgens frugt kaldes bog, og den dannes om efteråret. Den ligner en lille skål med fire klapper og pigge på ydersiden. Indeni sidder to små trekantede nødder, som er frø til nye bøgetræer, men de kan også spises. Omkring hvert fjerde år sætter bøgen ekstra mange frugter. Disse år kaldes oldenår.

Kilder

”Naturens spisekammer” af Anette Eckmann, Politikens Forlag