Konkurrencen afholdes af Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J. (”Konkurrenceudbyderen”). Henvendelser vedrørende konkurrence kan rettes til arladialog@arlafoods.com.
SÅDAN DELTAGER DU
Du deltager i konkurrencen ved at tilmelde dig Arla® MÆLK Cow Step Challenge i Strava og registrere dine gå-aktiviteter i konkurrenceperioden. Når du har registreret mindst én gå-aktivitet i en konkurrenceuge, har du mulighed for at deltage i ugens lodtrækning via et link tilsendt efter gennemførelsen af den pågældende udfordring. Du kan tilmelde dig konkurrencen fra den 7. september 2026 til 4. oktober 2026 kl. 23.59. Der udloddes 10 Fitbit Inspire 3 aktivitetsure til en værdi af 549 kr. pr. stk i kampagneperioden. Derudover deltager alle, der har registreret minimum 100.000 skridt i løbet af de fire uger, i lodtrækningen om konkurrencens hovedpræmie: Cow Step Challenge pokalen.
Kun deltagere, der opfylder alle konkurrencekrav inden konkurrencernes respektive afslutninger, deltager i lodtrækningerne.
HVEM KAN DELTAGE?
Du kan kun deltage i konkurrencen, hvis du er fyldt 18 år og er bosiddende i Danmark. For at deltage skal du have en profil på Strava. Har du ikke en profil på Strava, kan du oprette en her: www.strava.com. I Strava skal du tilmelde dig Arla® MÆLK Cow Step Challenge for at registrere dine gå-aktiviteter i konkurrenceperioden. Det er gratis at deltage, og der er ingen købspligt. Andelshavere og ansatte hos Konkurrenceudbyderen og datterselskaber samt deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen - men må gerne gå med og registrere på Strava.
HVAD KAN MAN VINDE?
Der udloddes 10 Fitbit Inspire 3 aktivitetsure og 1 x Cow Step Challenge pokal. Fitbit Inspire 3 aktivitetsure til en værdi af 549 kr. pr. stk. Pokalen har en værdi på 1.000 kr.
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Gevinstafgiften betales af Konkurrenceudbyderen. Hvis vinderen som følge af præmien pådrager sig et skattemæssigt ansvar eller et ansvar i forbindelse med sociale ydelser hæfter Konkurrenceudbyderen ikke herfor.
UDVÆLGELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF VINDER
Vinderne af Fitbit Inspire 3 aktivitetsure trækkes ved tilfældig lodtrækning d. 5. oktober 2026. Vinderne vil blive kontaktet direkte af Konkurrenceudbyderen via arladialog@arlafoods.com, hvorefter vinderne vil få tilsendt præmien. Vinderen af Cow Step Challenge pokalen trækkes efter konkurrencens afslutning blandt alle deltagere, der har registreret mindst 100.000 skridt i kampagneperioden og tilmeldt sig lodtrækningen om hovedpræmien. Alle vindere kontaktes via e-mail.
For at kunne modtage præmien er vinderne forpligtet til at oplyse fulde navn, mobilnummer, adresse samt øvrige relevante oplysninger til brug for fremsendelse af præmien. Hvis Konkurrenceudbyderen kan dokumentere, at præmien er blevet afsendt, er Konkurrenceudbyderen ikke ansvarlig, hvis vinderen ikke modtager præmien.
ØVRIGT
Konkurrenceudbyderen forbeholder sig retten til at blokere eller slette indhold og billeder, der krænker tredjemands rettigheder, og ved begrundet mistanke om snyd forbeholder Konkurrenceudbyderen sig retten at straks at ekskludere deltagere fra konkurrencen. Konkurrenceudbyderen er berettiget til at stoppe konkurrencen, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Deltagelsen sker på eget ansvar. Arla Foods amba opfordrer alle deltagere til at overholde gældende færdselsregler og tage hensyn til egen og andres sikkerhed under deltagelsen. Arla Foods amba kan ikke holdes ansvarlig for tekniske fejl, nedbrud hos Strava eller andre platforme, internet- eller netværksproblemer samt forsinkelser eller forhold uden for Arla Foods ambas kontrol. Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret af eller associeret med Meta (Facebook og Instagram), Strava eller andre sociale medieplatforme, medmindre dette udtrykkeligt fremgår. Spørgsmål til vedrørende konkurrence skal rettes til Arla Foods amba og ikke til de nævnte platforme. Der er ingen købspligt. Et eventuelt køb af Arla-produkter eller et Strava-abonnement øger ikke sandsynligheden for at vinde.
BEHANDLING AF DINE OPLYSNINGER
Hvis du vinder, vil vi kontakte dig herom ved brug af de oplysninger, du har afgivet i forbindelse med deltagelse i konkurrencen. Vi registrerer de persondata, som du afgiver i forbindelse med tilmeldingen til lodtrækningen.
Vi registrerer de persondata, som du afgiver i forbindelse med konkurrencen, herunder navn, e-mailadresse. Det er frivilligt at deltage i konkurrencen. Du er ikke forpligtet til at give os personoplysningerne, men konsekvensen vil være, at du ikke kan deltage i konkurrencen. Vi bruger dine persondata til at administrere konkurrencen, finde og kontakte en vinder og overlevere præmien. Aktivitetsdata registreres via Strava. Ved deltagelse accepterer du, at oplysninger om skridt, distance og gennemførte aktiviteter kan anvendes, hvis oplysningerne er gjort tilgængelige for Konkurrenceudbyderen via Strava eller indsendt af deltageren. Oplysningerne anvendes udelukkende med henblik på at verificere deltagelse, kontrollere at konkurrencekravene er opfyldt og administrere konkurrencen.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata i forbindelse med konkurrencer, hvor længe vi opbevarer dine persondata og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik, som du finder her.
Har du spørgsmål til konkurrencen, kan du kontakte:
Arla Foods amba, arladialog@arlafoods.com