Vi vil gribe ud efter de muligheder, som passer bedst til vores liv

Vi vil gribe ud efter de muligheder, som passer bedst til vores liv Karina Hvid Arensbach

At vokse op som barn i 90’erne, har for mig i hvert fald betydet, at jeg er vokset op med normer og regler som er meget langt fra hvordan samfundet har udviklet sig i dag – heldigvis.. For heldigvis bliver man ofte klogere med tiden, vi finder ud af hvad der virker og hvad vi måske kan gøre bedre.

Der er kommet et nyt børnesyn, et nyt syn på kvinder, et nyt syn på ligestilling, vi har i højere grad fundet ud af, at vi har retten til at gøre hvad vi har lyst til, indenfor lovens rammer selvfølgelig. At vokse op som barn i 90’erne, gjorde også at sætningen ”fordi vi siger det” eller ”Sådan plejer vi at gøre” var lige så brugt, som et par børnesandaler efter en sommer på legepladsen.

Nu er tiden til at vi må stille spørgsmålstegn ved ”siger” og ”plejer”. Vi må tage aktive valg for os selv og vores familier. Vi må kigge på os selv som individer, vi må mærke efter og vi må føle. Der bliver ikke længere kigget lige så skævt til en, når man ønsker en forklaring på de ting som ”plejer” at være på en bestemt måde, og man alligevel vælger, at gå mod strømmen og finder sin egen vej. Der er plads til at man skaber sin egen virkelighed og til at gå ned ad lige netop den vej, som gør en glad og gå på den sti, hvor man kan gøre, hvad man har lyst til.

Vi er et samfund i udvikling, i en udvikling jeg utrolig godt kan lide at være en del af. For hjemme hos os, i det lille hus, hvor jeg bor sammen med min mand og børn, har vi fundet vores egen vej". Vi har fundet ud af at vores børn har helt andre muligheder og vi taler ofte om hvor privilegeret, vi som mennesker er i dag. Vores børn kommer i langt højere grad til at vokse op og vælge til og fra, de kommer til at vokse op med en opbakning omkring at tage det frie valg, som de har lyst til at træffe. De kommer til at vokse op med retten til at gøre hvad de har lyst til. Hvad enten det handler om uddannelsesvalg, spisevaner, familie eller den helt basale ret til at være lige netop dem de er. Det betyder også at vi som forældre til vores børn, må gå forrest og vise at vi, på trods af at være vokset op med nogle andre samfundsnormer, kan være nogle gode rollemodeller. Hjemme hos os må man gerne gøre det man ”plejer”, man må også gerne lade være og i stedet for prøve noget nyt. Præstationssamfundet og alt hvad det indebærer forsøger vi på bedste vis at pakke væk, vi vil have vores hjerter med. Vi vil leve vores liv til fulde, vi vil gøre dét som føles ægte og rigtigt helt nede i maven – Vi vil møde den verden, som ligger for vores fødder med et åbent sind – Vi vil gribe ud efter de muligheder, som passer bedst til vores liv og måden vi ønsker at leve på. Vi vil ikke længere stå i skyggen af at være børn i 90’erne – Vi vil træde ud i det lys, som skinner på os. Fordi dér i lyset, er der plads til os alle og vores forskelligheder.

Vi er så heldige at vi hver eneste dag ved et enkelt klik, kan vælge til og fra – Vi kan udforske og få stillet vores nysgerrighed, vi har hver eneste dag mulighed for at få tilpasset vores hverdag – ned til hver en lille detalje – Vi kan læse nyheder på farten, vi kan vågne op til kold mælk ude foran døren. Vi kan bestemme om vi vil satse på en mere bæredygtig livsstil eller vi vil ”gøre som vi plejer” – Vi kan vælge at spise vegansk eller laktosefrit – vi kan vælge at spise kød eller købe en ekstra flot bluse. Fordi vi har lyst og fordi muligheden byder sig. Vi har oceaner af valg, vi kan træffe hver eneste dag – Vi tror på, at dé valg der træffes med nysgerrighed på livet fører til noget godt, frem for de valg, der træffes i frygt for det nye.

Vi lever nu, vi overlever ikke kun og derfor skal vi forsøge at få det bedste ud af os selv og det liv vi gerne vil leve. Fordi vi kan, fordi vi har muligheden – Men vigtigst:

Fordi vi har lyst.

"Vi valgte i første omgang at købe Arla Lactofree, fordi jeg blev fanget af deres evne til at formidle et budskab ”Gør hvad du har lyst til” som taler fuldstændig ind i hjertet på mig – uden at have nogen former for erfaringer med produkterne ellers. Men det gav anledning til nogle gode samtaler mellem min mand, Kasper og jeg. Vi har talt meget om hvordan vi tolker lige netop det budskab, som springer os i øjnene, når vi åbner køleskabet. Det minder os om vores nye frihed. Det får os til at smile. Men som Kasper også minder mig om, så har produkterne jo en lang holdbarhed og som den kaffe”nørd” han er, var det rigtig vigtigt at mælken også kan skumme ordenligt i kaffen og lige dér vandt den gode point i bogen hos ham. Og sådan opstod der et tilvalg af produkter – fordi vi havde lyst til at prøve noget nyt – gå ned ad en ny og hidtil ukendt vej".

Følg os på:

Instagram

Facebook