Forebyg kræsenhed: Lær dit barn “madmod”

Det kan være enormt frustrerende at lave mad til sit barn og så blive mødt med et “det kan jeg ikke lide”. Her får du gode råd til, hvordan du kan opbygge din babys “madmod”.

Vi forældre vil gerne have, at vores barn spiser det, vi serverer. Nogle børn kaster sig over alt fra fisk til broccoli og oliven, mens andre stopper op og vil ikke røre bestemte typer madvarer. Det kan være meget frustrerende, men der er noget du kan gøre, og det begynder med, hvordan du taler om barnet og maden. »Der er noget identitetsskabende i at sige “mit barn er kræsent”. For så ser vi ikke barnet, men har fokus på kræsenheden, og så får barnet den identitet. Så har man balladen«. Det forklarer Ellen Ravn Habekost, der er Master i Sundhedspædagogik og lektor ved University College Lillebælt.

Fokusér på det positive

Når man taler om kræsenhed, italesætter man egentlig noget, som forældre ønsker, at barnet lader være med. I stedet anbefaler sundhedspædagogen at fokusere på den adfærd, man gerne vil have, barnet udviser. Derfor taler Ellen Ravn Habekost om “madmod”, forstået som lysten til at prøve at smage på maden, og smage noget nyt og anderledes, frem for kræsenhed. Sammen med “madglæde” og “madlyst” udgør de tre begreber fundamentet for, at måltidet bliver en god helhedsoplevelse, og at dit barn spiser alsidigt. »Fordi, det i virkeligheden er dét, det handler om. Aasidig mad, er sund og dejlig mad,« bemærker Ellen Ravn Habekost.

Deltagelse er det vigtigste

Overordnet handler det om at skabe gode, positive oplevelser med mad og råvare som omdrejningspunkt. Modet til at prøve nyt og glæden ved mad kommer altså mere fra det sociale samvær i køkkenet, end fra den opskrift du bruger. »Dét, at få lov til at være med, er det allervigtigste i forhold til madmod. Så allerede mens de er helt små, kan man sætte dem på køkkenbordet, eventuelt i en stol, for så er de med, selvom de bare kigger på,« foreslår Ellen Ravn Habekost.

Sådan opbygger du mad mod

  • Inviter børnene med i madlavningen, så måltidet i princippet begynder med tilberedningen
  • Sørg for at der er forskellige smage og teksturer, så barnet tidligt får oplevelser med grundsmagene, eksempelvis sødt og surt og at maden kan være  blød eller mere sprød
  • Brug flere farver. Maden er mere inspirerende og indbydende med lidt grønt og rødt eller andre farver
  • Skil maden ad. Blander du al maden sammen i blenderen, får barnet en ensfarvet, kedelig masse serveret. Prøv i stedet at lægge ærterne og de kogte gulerødder, eller hvad du nu serverer, ved siden af mosen, så barnet kan se farverne og mærker forskellen i tekstur
  • Tal positivt om maden. Du er rollemodel for dit barn, så brug det til at vise barnet, hvor lækker maden er og fortæl, hvad du ser, dufter og smager
  • Server maden på en for barnet overskuelig måde. En kæmpe tallerken fuld af mad kan virke uoverkommelig. Anret maden på en lille tallerken i stedet og hellere kun en smule, så det er nemt at gå til.
  • Læg mærke til, hvad barnet særligt godt kan lide og server gerne noget nyt sammen med det. På den måde gør du det nye mere ufarligt

Respekter barnets grænser

Vore smagssanser er forskellige. Hvis noget er bittert, vil det for nogle bare opleves som en naturlig smagsvariation, mens andre kan opleve det dominerende eller ligefrem ubehageligt. Dette gælder også børn, så hvis dit barn føler ubehag ved en bestemt type råvare efter måske at have smagt det nogle gange, så anerkend den grænse. »Det eneste du får ud af ikke at respektere barnets grænse er jo skrig og skrål, og det er det værste, der kan ske. Måltidet skal være en god, fælles oplevelse, så ignorer det og tænk, det kan være detgår over,« siger Ellen Ravn Habekost. Endelig lyder rådet fra sundhedspædagogen at tage måltiderne med ro. Sænk skuldrene og ambitionsniveauet. »Dybest set er vi alle bange for ikke at slå til, men gør du, hvad du kan, så er det godt,« lyder det fra Ellen Ravn Habekost.