Vuggestue, dagpleje eller hjemmepasning: Hvad skal jeg vælge?

Hvilke overvejelser bør du gøre dig, når du vælger pasning til dit barn? Vi ser nærmere på fordele og ulemper ved de forskellige muligheder i denne artikel.

Det kan være svært nok i sig selv at give slip på sit barn efter at have delt de fleste af døgnets timer med det lille pus. Når barslen er ved at være slut, er det imidlertid nødvendigt for de fleste at finde pasning til barnet, og vi vil jo kun vores barn det bedste.

Så hvad er den rigtige pasningsmulighed for dit barn? Er vuggestue, dagpleje eller hjemmepasning den rigtige løsning?

»Man kan ikke sige, at noget er “det rigtige”, for det kommer helt an på familien, behovet og ikke mindst barnet,« fortæller Helen Lyng Hansen, der er sundhedsplejerske og driver rådgivningshjemmesiden NetSundhedsplejersken.dk.

Derfor anbefaler hun, at du kigger på de pasningsmuligheder, der er, hvor du bor, og at du besøger dem, før du beslutter dig.

»Generelt handler valget om at finde et sted, hvor der er rart at være. Det er det vigtigste. Derfor er det en god idé at besøge stederne for at få en mavefornemmelse af dem,« siger sundhedsplejersken.

Når du besøger stedet, hvad enten det er en dagplejer eller en vuggestue, så hold for eksempel øje med disse ting:

  • Hvordan er stemningen? Er der roligt eller skrig og skrål? Er der rart at være? Hygger børn og voksne sig?
  • Hvordan er kommunikationen? Snakker de voksne sammen, sidder de hver for sig? Benytter de voksne sig af “fjernråbning” på tværs af legepladsen, eller går de voksne tæt på børnene for at give en besked?
  • Er der plads til børnene? Se på, hvordan stedet er indrettet. Kan børnene få fat i legetøjet selv, eller skal de have hjælp? Er der plads til, at børnene kan rode lidt og have lov til at være børn?

Vælg tidspunktet for besøget med omhu

For at kunne se disse interaktioner er det ret vigtigt, at du besøger stedet på det rigtige tidspunkt.

»Nogle institutioner og dagplejere ser helst, at du kommer, når børnene sover, fordi de så har bedre tid til at snakke med dig og vise rundt, og det er også super fint, men så er det en god idé at spørge, om du må kigge forbi en anden dag også,« siger Helen Lyng Hansen.

Det er nemlig begrænset, hvad du kan se og opleve om stedets stemning og praksis, når børnene sover til middag. Hvis du derfor får en god snak og en rundvisning, hvor personalet har tid, kan du måske kigge forbi en anden dag og selv gå rundt og få en mavefornemmelse af stedet.

Snak med andre om dit valg

Spørg andre forældre i området, hvad deres erfaringer er. Spørg gerne i mødregruppen og fædregruppen, om de har nogle erfaringer, du kan læne dig op ad. På den måde kan du få et dybere kendskab til de enkelte pasningstilbud, men sørg for, at det er folks egne erfaringer, du lytter til.

Det er helt almindeligt, at der er steder, som opbygger en høj popularitet i et område, men du bør være påpasselig med at lægge for stor vægt på populariteten, mener sundhedsplejersken.

»Det behøver ikke være det bedste, fordi det er populært, for hvad der passer til andre, behøver ikke passe til jeres barn,« siger Helen Lyng Hansen.

Det er derfor vigtigt, at du vælger pasning ud fra din egen situation og dit barns behov – i stedet for popularitet. Det gælder også, hvis en pasningsmulighed har et særligt fokus. Det kan være kunst og kultur, natur, fysisk aktivitet og sport eller måske en skovstue, som tager udenfor hver dag.

»Det kan være fint, men hvis det ikke er et behov for dit barn, var der måske noget andet, der passede bedre,« siger sundhedsplejersken.

For at hjælpe dig med at træffe en beslutning præsenterer vi herunder et overblik over de fordele og ulemper, du bør være opmærksom på.

Dagpleje: Nærvær

I en dagpleje er der færre børn og færre voksne, og det giver nogle særlige fordele. Det fortæller sundhedsplejersken.

»Hos en dagplejer er der typisk én voksen til mellem tre og fem børn. Det betyder, at der typisk er mere ro, færre bakterier og dermed lavere smitterisiko,« siger hun.

Det er nogle forhold, som især børn med særlige behov har glæde af.

»Hvis barnet for eksempel er født for tidligt eller lider af en sygdom, som gør det mere sårbart, så kan den ekstra ro og den lavere smitterisiko være en fordel,« siger Helen Lyng Hansen.

Derudover kan det give en større tryghed hos både barnet og dets forældre, at dagplejen foregår et mindre sted, og at det typisk er den samme voksne, der er til stede hver dag.

»Det gør det mere hjemligt, og det kan være nemmere at tage hensyn til et barns unikke udfordringer.«

De samme forhold, der gør dagpleje til en fordel, kan imidlertid også give nogle ulemper, særligt i forbindelse med sygdom og ferie.

»Hvis dagplejeren bliver syg eller går på ferie, skal barnet et andet sted hen at være, og det kan godt være svært,« siger Helen Lyng Hansen.

Dette fordi barnet ikke kender andre dagplejere særligt godt, og det samtidig skal passes et andet sted end normalt. Der er således flere fremmede elementer, og det kan gøre barnet utryg.

Selv på en helt almindelig dag kan der være en ekstra udfordring ved dagplejeløsningen, fordi der ikke er så mange andre børn. Du kan derfor risikere, at der ikke er andre børn i samme alder som dit, og det kan betyde, dit barn kommer til at mangle legekammerater.

»Det kan både være en fordel og ulempe. Børn kan have glæde af at stræbe efter de store og hjælpe de yngre, men det kan også betyde, at der ikke er nogen, barnet kan lege med, som har de samme interesser og behov,« fortæller sundhedsplejersken.

Dagplejere har dog ofte adgang til legestuer, hvor de mødes med andre dagplejere flere gange om ugen. Her kan børnene møde andre børn, end de normalvis leger med, og andre dagplejere. Det er typisk de dagplejere, børnene møder her, som dækker ind for hinanden i tilfælde af sygdom og ferie.

Endelig er der den forskel, at der ikke er et formelt krav til dagplejere om at have en pædagogisk uddannelse. I stedet kigger man på dagplejerens personlige kvalifikationer og erfaringer.

»Det behøver ikke være et problem, men den faglighed og de øjne, pædagoger har på børnene, vil typisk ikke være det samme hos en dagplejer,« siger Helen Lyng Hansen.

Der er altid en pædagogisk konsulent, som har kontakt med dagplejerne og kommer på besøg, så de står ikke alene.

»Dagplejere er ikke overladt til sig selv, men i hverdagen vil der ikke være den samme opmærksomhed rent pædagogisk fagligt som i en vuggestue,« siger hun.

Vuggestue: Variation

Der er væsentligt flere mennesker, både voksne og børn, i en vuggestue. Faktisk er der typisk mellem otte og 16 børn på hver stue i en vuggestue, og det betyder, at der typisk også er mere støj og uro.

»Det er mange at forholde sig til, og det giver meget uro for eksempel ved frokostbordet. Mange børn betyder flere voksne og mange forældre, som også har deres gang i institutionen, så der er mange at forholde sig til,« forklarer Helen Lyng Hansen.

Det ér størrelsen af institutionen og de mange mennesker, der er vuggestuens primære ulempe. Samtidig betyder størrelsen også, at der er mulighed for samarbejde på tværs af stuerne. Det giver flere legekammerater til børnene og større fleksibilitet i personalegruppen i forbindelse med sygdom og ferie.

»Barnet vil stadig skulle afleveres i samme bygning og kender også personalet på de andre stuer, hvilket skaber en tryghed for barnet i de situationer.«

Den største fordel ved vuggestuen er dog, at børnene får en pædagogisk funderet hverdag med blik for børnenes udvikling og variation i aktiviteterne.

»Pædagoger har forskellige muligheder i forhold til deres fagligheder og områder, de har specialiseret sig i. Det kan være sprogstimulering, musik, drama eller natur for eksempel, og den uddannelse betyder, barnet kan blive tilbudt et bredt spektrum af forskellige emner, oplevelser og stimuli i løbet af dagen,« fortæller sundhedsplejersken.

Dertil kommer, at en pædagog ikke arbejder alene på stuen, og når flere pædagoger er sammen, har de hinanden at sparre med, og det giver flere øjne på barnet. Det pædagogiske personale kan således også hjælpe hinanden med at afgøre, om der er behov for at indkalde en talepædagog, en børnepsykolog eller andre specialister.

Hjemmepasning: Tryghed

I begyndelsen af barnets liv har det ikke behov for at være sammen med andre børn, men i takt med at barnet bliver større, kan forældrene ikke længere opfylde alle barnets sociale behov.

»Så længe barnet er under ét år, er det fint at passe det derhjemme, men det er meget tydeligt, at omkring toårsalderen har de et stort behov for andre børn,« siger Helen Lyng Hansen.

Når børn er omkring halvandet år, leger de meget ved siden af hinanden og efterligner hinanden, men ved toårsalderen begynder de at lege mere direkte med hinanden, fortæller sundhedsplejersken.

»Toårige kan snakke sammen i lang tid uden at have et sprog. De leger simpelthen sammen på en anden måde, end voksne leger med børn,« siger hun.

Når voksne leger med børn, går det oftest ud på, at vi viser dem, hvordan de kan gøre, og vi har en tendens til at gå med på barnets præmisser i legen. Men det gør børn ikke, når de leger sammen.

»Børn giver hinanden modstand og prøver ting af. Hvad sker der, hvis jeg skubber? Hvad gør jeg, når hun tager mit tøjdyr? Det er alt sammen et led i at finde ud af, hvordan verden fungerer,« siger Helen Lyng Hansen.

Dermed ikke sagt, at man skal fravælge hjemmepasning, men man bør altså gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man kan give sit barn den læring, der ligger i at være sammen med andre børn. Er der andre i nabolaget, der passer deres børn hjemme, som man kan besøge? Er der legestuer i forsamlingshuse, menighedshuse eller lignende?

Hjemmepasning kræver en mere aktiv indsats i dag end tidligere, fortæller sundhedsplejersken.

»Det var nemmere tidligere, da de fleste på vejen blev passet hjemme, men i dag er de fleste børn i dagtilbud, og det kræver derfor noget ekstra af forældrene. Man skal simpelthen være opmærksom på at lave nogle ting ude blandt andre børn,« siger Helen Lyng Hansen.

Du kan læse mere om dit barns hverdag i dagpleje og vuggestue i bogen “Ha’ en god dag, skat”, som er skrevet af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen og børneforsker Erik Sigsgaard.