Skoleudgaven

Arla Food Designer Skoleudgaven er et tværfagligt undervisningsmateriale på 6-8 lektioner, der gennemføres hjemme på skolen af læreren. Forløbet er bygget op omkring Arlas egen innovationsproces med faserne: opdage, udvikle og lancere. I løbet af innovationsprocessen skal eleverne producere deres egen yoghurt, smagsteste, designe emballage og til sidst udvikle en reklame inden deres produkt "lanceres på markedet". 

Den pædagogiske vejledning nedenfor guider jer igennem forløbets 7 opgaver. I vejledingen finder I også oplysninger om hvilke råvarer og materialer, der evt. skal indkøbes og hvilke klassematerialer, der skal printes inden forløbets start. 

Undervisningsmaterialet

Den pædagogiske vejledning er henvendt til lærere på 6. klassetrin. I den pædagogiske vejledning finder I alt den information, I har brug for - og det er denne, der guider jer gennem alle opgaverne i undervisningsforløbet. Nedenfor er ligeledes links til download af de elevark og klassematerialer I får brug for undervejs.

Elevark i A4
Elevark i A3
Plakater i A3
Materialeliste i A4

Download den pædagogiske vejledning her

Læringsmål

Arla Food Designer er bygget op omkring de nationale læringsmål. Undervisningsmaterialet tager sit afsæt i arbejdet med elevernes innovative kompetencer og indeholder læringsmål inden for fagene dansk, madkundskab, håndværk & design samt natur/teknologi. Du kan finde læringsmålene her: