200 svenske job flyttes
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 13 september 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
I Sverige mister 200 medarbejdere deres nuværende job, når distributionsanlæggene i Nyköping, Jönköping, Sävsjö, Stenstorp og Lidköping og ostesliceriet i Kalmar lukkes næste forår. I løbet af det kommende år skal al lagring, forædling og distribution af ost og smør/blandingsprodukter samles på Arla Foods’ nye anlæg i Götene, som har kostet ca. 500 mio. svenske kroner.
De 200 medarbejdere, der berøres af lukningerne, har fået tilbud om at flytte med til Götene, der i alt vil komme til at beskæftige 230 medarbejdere. Det er kun dem, der har valgt at sige nej tak til det, der nu afskediges.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.