Douglas går som varmt brød
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 11 oktober 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Douglas the Butterman opfylder til fulde sin rolle som sælger af Lurpak i England. Division UK har igen haft succes med at lade smørmanden føre an i en kæmpe markedsføringskampagne, og på bare fire uger har englænderne købt 800.000 kampagnepakker med to pakker smør og en speciel Douglas the Butterman-toastholder i keramik. En ud af hver 20 husstande i England har nu et eksemplar af toastholderen, som matcher den Douglas-smørskål, der sidste år i løbet af tre uger blev solgt i en million eksemplarer i en tilsvarende kampagne.
Det aktuelle reklamefremstød er det største inden for gule fedtstoffer i England i år. Et stort antal forbrugere, som normalt ikke køber Lurpak, menes nu at have fået kendskab til det danske verdensmester-smør.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.