Et oplagt skridt i den rigtige retning

Læs tid
1 min
Publiceret
03 november 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Lanceringen af en fedtreduceret Kærgården sidst i november hilses velkommen af fødevaredirektoratet. “Produktet er et helt oplagt skridt i den rigtige retning”, siger seniorforsker Niels Lyhne Andersen fra direktoratet, der i sit debatoplæg i går foreslog en reduktion af den originale Kærgården med 12,5 pct. fedt.

Den nye Kærgården, som produktet kommer til at hedde, indeholder endnu mindre fedt, end direktoratet har foreslået. Med totalt 25 pct. mindre fedt i produktet svarer det til, at man vil spare ca. 3 gram fedt om dagen alene ved at skifte fra den originale Kærgården til den nye. Det svarer på årsbasis til godt 1 kg fedt.
Det er mælkens indhold af mættet fedt, der fokuseres på i fødevaredirektoratets udspil. Kærgården 60% indeholder kun 27 g mættede fedtsyrer pr. 100 g produkt , mens smør indeholder næsten det dobbelte - 51 g pr. 100 g produkt. Kærgården 80% indeholder 40 g mættede fedtsyrer.
Klik her og læs Fødevaredirektoratets udspil mod mælkefedtet:http://www.foedevaredirektoratet.dk/

Kærgården er siden lanceringen i 1990 ikke alene blevet danskernes foretrukne fedtstof - det er også Danmarks største mærkevare. Så stort at Kærgården i Danmark kan udkonkurrere verdens kendteste læskedrik Coca Cola, når det gælder omsætning. Udviklingen på fedtstofområdet har de seneste år betydet, at for hver pakke solgt smør bliver der solgt 3 pakker Kærgården (1999).

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663