Indkøb med oplevelser

Læs tid
1 min
Publiceret
04 oktober 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Image og profil er afgørende for fremtidens mejeriafdeling i butikkerne, og på Interfair 2000 -Skandinaviens største fagmesse for fødevarebranchen - præsenterer Arla Foods, hvorledes fremtidens mejeriafdeling kan indrettes. Gennem de seneste fire år har Arla Foods etableret 54 MejeriTorve som en slags butik-i-butikken i Danmark, og på De Samvirkende Danske Købmænds (DSK) store stand på messen indgår Mejeritorvet som del af et helt nyt butiksmiljø.

“Mejeritorvet kendetegnes ved at være et afgrænset og nedkølet område i butikken, hvor et meget bredt sortiment af mejeriprodukter er samlet. Mejeriafdelingen er generelt butikkens mest besøgte afdeling, og ideen bag etableringen af et Mejeritorv er at skabe et mere attraktivt indkøbssted for forbrugeren og en aktiv salgsplads for butikken”, siger kategorikonsulent Allan Sørensen, Arla Foods.

Interfair 2000 finder sted fra 7-10. oktober i Messecenter Herning.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663