Joint venture med Delta i Grækenland
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 22 juni 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Mejeriselskabet Arla Foods og det førende selskab i den græske mejeriindustri, Delta, har i dag torsdag meddelt, at de to selskaber drøfter muligheden af et joint venture, der omfatter selskabet Delta Selections og Arla Foods Hellas med hovedkontor i Athen. Det nye selskab, der vil være ejet 40 pct. af Delta og 60 pct. af Arla Foods, vil i givet fald blive videreføret under navnet Arla Foods Hellas S.A.
Gennem sit datterselskab Delta Selections producerer Delta græsk feta på basis af fåre- og gedemælk med en kapacitet på ca. 5000 tons pr. år og 65 ansatte, og er dermed en af de største fetaproducenter i Grækenland.
En af målsætningerne med det nye selskab er, at Delta skal distribuere en del af joint venturets produkter til sit omfattende distributionsnetværk (24.000 butikker), der også distribuerer Deltas øvrige produkter (mælk, yoghurt, is, juice osv.).
En sådan aftale vil betyde, at Arla Foods Hellas ikke blot er den største importør af mejeriprodukter på det græske marked, men også bliver en betydelig lokal producent. Samtidig vil Arla Foods få en original græsk feta med i sit internationale repertoire af specialoste.
Det nye selskab, Arla Foods Hellas S.A., vil få en samlet omsætning på ca. 26,0 mia GRD eller 580 mio. DKK.
Arla Foods amba, der er en fusion mellem det svenske mejeriselskab Arla og det danske MD Foods til Europas største mejeriselskab, målt på mælkemængde, beskæftiger 19.300 ansatte, producerer før aftalen i Grækenland i syv lande og eksporterer til 104 lande. Det er ejet af ialt 17.000 svenske og danske mælkeproducenter.
Delta Selections er et datterselskab af Delta Holding, som har en omsætning på 126 mia. GDR, svarende til 3 mia. DKK. Udover i Grækenland har selskabet afsætning i en række østeuropæ-iske lande.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.