Kanonstart for slankeprodukt
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 06 december 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Siden kvarkproduktet Karoline’s Fromage Blanc 0,5% blev lanceret for fem uger siden, er salget blevet godt og vel fordoblet i forhold til den mængde, der tidligere blev solgt af det lignende produkt Karoline’s Kvark. Fromage Blanc 0,5%, der produceres på Tyrstrup Mejeri, er en forbedret udgave af kvarken og kan anvendes på samme måde som creme-fraiche.
Det er ikke mindst slankeguruen Anne Larsen, der har sat fokus på det fedtfattige produkt Fromage Frais bl.a. i sine madlavningsprogrammer “Max 30%”. De forskellige navne - fromage frais, fromage blanc, Quarg - dækker over det samme produkt, nemlig kvark.
“Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter”, siger produktchef i Division Danmark Bente Fuglsig.
“I januar, der er den perfekte måned til at sætte fokus på fedtfattige produkter, følger vi op med nye opskrifter og flere demonstrationer.”
På hjemmesiden www.arlafoods.dk/spisekrogen kan man læse Anne Larsens vurdering af Karoline’s Fromage Blanc 0,5%.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.