Lagerbyggeri forberedes
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 06 december 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods har hidtil haft et eksternt firma til at distribuere og håndtere sine danske og svenske produkter i England. Med en fordobling af denne forretning over de senere år til nu 50.000 tons forudses det, at det bliver nødvendigt at opføre egne lagerfaciliteter på 7000 kvadratmeter i Leeds.
Det vil ske på en tidligere anskaffet, distributionsmæssigt set ideelt beliggende grund i umiddelbar tilknytning til den nord-sydgående motorvej M1. Byggemodningen af grunden sættes nu i gang.
Jordstykket er stort nok til i givet fald også at rumme en afløsning for nogle af Arla Foods’ eksisterende mejerianlæg i Nordengland, hvis dette senere skulle blive aktuelt.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.