Landsholdet vandt alligevel
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 28 juni 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Det danske fodboldlandsholds deltagelse i EM gjorde, at MD Foods’ navneskifte til Arla Foods, trængte ekstremt hurtigt igennem til de danske forbrugere.
I en interview-undersøgelse fra analyseinstituttet Gfk foretaget i ugen op til og efter starten på EM, svarer tre ud af fire således, at de har fået kendskab til Arla Foods gennem tv.
Foruden indslagene med landsholdet har tv-reklamerne med Benny sandsynligvis også haft stor effekt.
Undersøgelsen fra Gfk viser desuden, at fire ud fem danskere nu ved, at MD Foods er blevet til Arla Foods. På spørgsmålet “Er der sket noget på markedet i Danmark for mejeriprodukter?” svarer 78 pct. således, enten at MD Foods er fusioneret med Arla, eller at MD har skiftet navn til Arla Foods.
Undersøgelsen viser, også at det efter de to uger kun er hver femte, der overhovedet ikke kender noget til Arla Foods, mens det samme gjaldt for tre ud af fire i den første uge.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.