Miljødiplom til Kjersing
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 15 november 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods Kjersing fik for nylig overrakt diplom og flag, da virksomhedens miljøredegørelse var blevet anerkendt af Miljønetværk Ribe Amt. Netværket er et frivilligt miljøsamarbejde mellem erhvervsvirksomheder, institutioner og offentlige myndigheder i Ribe Amt.
Kjersings miljøredegørelse indeholder en kort beskrivelse af virksomhedens produktion, miljøpolitik og miljømål samt en kortlægning af virksomhedens miljøforhold, herunder energi-, vand- og kemikalieforbrug. Kortlægningen har resulteret i en prioritering af miljøforholdene og en miljøhandlingsplan med en række forslag til projekter, der kan forbedre virksomhedens miljøforhold.
I foråret fik Esbjerg Mejeri godkendt en tilsvarende miljøredegørelse.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.