New Zealand Dairy Board køber sig ind i brasilianske Vigor
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 13 september 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
De newzealandske mejeriers eksportorganisation New Zealand Dairy Board har overtaget aktiemajoriteten i Arla Foods’ brasilianske samarbejdspartner S.A. Fabrica de Produtos Alimenticios Vigor.
For en pris på ca. 1,2 mia. dkr. har New Zealand Dairy Board, NZDB, erhvervet 51 pct. af aktierne i det brasilianske selskab. Aftalen skal nu godkendes af de brasilianske konkurrencemyndigheder.
Arla Foods har gennem en årrække haft et joint venture-samarbejde med det brasilianske selskab omkring produktion af friskost på mejeriet DanVigor, og divisionsdirektør i Arla Foods Division Oversøisk Finn Hansen forventer, at det samarbejde fortsætter uændret.
S.A. Fabrica de Produtos Alimenticios Vigor er med en omsætning på godt 2,2 mia. dkr. Brasiliens femtestørste mejeriselskab.
NZDB er verdens største eksportør af mejeriprodukter, og investeringen i Brasilien skal ses i sammenhæng med NZDBs erklærede vækststrategi. Selskabet står blandt andet bag smørmærket Anchor, der konkurrerer med Lurpak på det engelske marked.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.