Rim og vind med Riberhus
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 30 november 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
En beskeden investering på en krone kan ifølge Arla Foods' produktchef for Riberhus Keld Mygind, give et afkast på 25.000 kr. til køb af dagligvarer. Hvis man altså bare lige har heldet med sig - skynder han sig at tilføje. I lighed med sidste år udgiver Riberhus nemlig en flot julekalender, som kan købes i butikkerne for føromtalte krone. Det daglige kalenderlåge-ritual munder ud i en konkurrence, hvor man skal finde et bestemt kodeord, der efterfølgende skal indgå i et lille hjemmelavet rim om Riberhus. Vinderen får lov at fylde en Riberhus bil med varer. Seriens seneste produktnyhed Riberhus GrubeOst pryder den eftertragtede kalender, der i alt er trykt i 110.000 eksemplarer. Læs mere om konkurrencebetingelserne på konkurrencesiden på www.arlafoods.dk.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.