Vandgang i England

Læs tid
1 min
Publiceret
08 november 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mælkemand Jim Mallin i de oversvømmede gader i byen Fulford, der er en af de hårdest ramte byer i nærheden af York.Arla Foods’ mælkemænd i England kæmper i disse dage mod vandmasserne for at bringe frisk mælk ud til de engelske hjem.

Det voldsomme uvejr, der i den seneste uges tid har plaget Storbritannien og forårsaget de værste oversvømmelser i mere end 50 år, er blandt andet gået ud over Yorkshire-egnen i Nordøstengland, der er et af Arla Foods’ hovedområder for udbringning af mælk til de engelske hjem. Flere floder er gået over deres bredder, og i den historiske by York, hvor Arla Foods har et mælkedepot, blev vandstanden forleden målt til fire meter over det normale.
Størstedelen af mælken til hjemmene leveres i nattetimerne, hvilket heller ikke har gjort udbringningen lettere:

“Det har især været en hård kamp i landsbyerne tæt på York. Flere gange har vi været nødt til at vende tilbage med mælken op ad dagen, hvor det i det mindste har været lyst, så vi kunne se, hvor vandet var”, fortæller depotbestyrer Richard Lower.

Arla Foods’ hovedkontor og mejeri i Leeds ligger kun et halvt hundrede kilometer fra York, men er højere beliggende og er foreløbig ikke ramt af oversvømmelserne.

Medarbejderne skæver dog nervøst til floden River Aire, der løber lige bag hovedkontoret og mejeriet, og som flere steder i nærheden er gået over sine bredder.

“Vi har heldigvis nogle høje skrænter ved floden, så vi er sikre et par meter endnu”, siger Product Business Unit Controller Henrik Nygaard.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663