Chaufførerne besejrede snestormen

Læs tid
1 min
Publiceret
07 februar 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods’ tankvognschauffører har god grund til at ranke ryggen i disse dage.

Under snestormen i begyndelsen af ugen lykkedes det med kun få forsinkelser at samle al mælk ind fra Arla Foods’ andelshavere.

Det nordjyske område var hårdest ramt. Her var enkelte tankvogne forsinket en times tid. I Vestjylland, der også var hårdt ramt af uvejret, blev mælken samlet ind med forsinkelser på kun 15 minutter. Mandag var det ved enkelte andelshavere ikke muligt at komme helt frem til gårdene, men her var der tilstrækkelig tankkapacitet til, at afhentningen kunne udsættes til tirsdag. Kun nogle få gange blev der brug for assistance til at trække tankvogne fri.

Transportdirektør i Arla Foods Jørgen Lyngsø har svært ved at skjule sin stolthed over chaufførernes præstation:

”Vi har simpelthen verdens bedste chauffører. Flere af dem har mange års erfaring bag rattet, og de ved godt, hvordan der skal køres i den slags snevejr”, siger Jørgen Lyngsø.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663