Feta vinder frem i Norge

Læs tid
1 min
Publiceret
21 november 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Nordmændene vælger i stigende grad de mere eksotiske ostetyper.

Forbruget af fetaost i Norge er således steget med knap 40 pct. i forhold til sidste år, og Arla Foods’ lancering af feta i krydderiblandinger med oliven har sin andel heri.

I marts kom Apetina feta i olie med henholdsvis grønne og sorte oliven i den karakteristiske halvmåneformede emballage i de norske butikker, og efter kun et halvt år er produkterne tredjestørst inden for feta i Norge. En opgørelse baseret på markedstal fra analyseinstituttet AIM/AC Nielsen viser desuden, at produkterne har været de mest fremgangsrige blandt de nye produkter på det samlede marked for specialoste.

Arla Foods lancerede som de første feta på det norske marked i 1983, og i dag tegner Arla Foods sig for 90 pct. af markedet.

”Det er fortsat os, der driver fetamarkedet, og udviklingen viser, at de norske forbrugere til stadighed efterspørger nye oste”, siger datterselskabsdirektør Lars Poulsen.

Apetina feta med oliven fremstilles på Bov Mejeri.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663