Finnerne drikker mest mælk

Læs tid
1 min
Publiceret
25 juli 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Den danske gennemsnitsforbruger indtager 139 kg mælk og syrnede produkter og spiser 14,5 kg ost. Det placerer danskerne langt nede på listen over de største ostespisere, men til gengæld på en fin fjerdeplads, når det gælder mælken. Her er Finland en sikker nummer et med 183 kg med Irland på andenpladsen med 153 kg. Sverige slår os lige med 148 kg. Statistikken, der netop er offentliggjort i Mejeriforeningens Mejeristatistik, er udarbejdet på baggrund af de seneste tilgængelige tal. Det betyder blandt andet, at de danske tal er lidt mere aktuelle end de øvrige.

Mens letmælken fortsat er danskernes foretrukne mælketype med 53 kg pr. indbygger, var der sidste år nærmest dødt løb mellem sødmælken og skummetmælken med henholdsvis 21,8 og 21,7 kg. Det betyder, at forskydningen fra de federe mælketyper til de fedtfattige fortsætter med stor hast. Letmælken er stort set uændret. Men faldet i sødmælk er således på 8 pct. og stigningen i skummetmælken er på 13 pct. i forhold til året før. Den nye minimælk med 0,5 pct. fedt blev først introduceret for få måneder siden og er derfor ikke med i statistikken.

Ud over skummetmælken er kun forbruget af de syrnede produkter i fremgang i Danmark. Det samlede salg af konsummælk og syrnede produkter i alt er stort set uændret.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663