Indsamling foreløbig kun forsinket

Læs tid
1 min
Publiceret
05 februar 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Snestormen, der mandag morgen bredte sig ind over landet sydfra, har foreløbig kun betydet få forsinkelser for indsamlingen af mælk fra Arla Foods’ andelshavere.

Hos enkelte mælkeproducenter i Sydøstjylland og på Sjælland har det ikke været muligt for indsamlingsbilerne at komme frem, men her venter man at kunne skabe passage senere på dagen, oplyser transportdirektør i Arla Foods Jørgen Lyngsø.

Indsamlingsruterne lægges løbende om efter vejrsituationen, således at mælken bliver samlet ind i den rækkefølge, det er muligt.

Op imod 200 indsamlingsbiler er som normalt på vejene. I de områder, hvor der samles ind til Frisk Mælk, er et større antal biler ude i aften- og nattetimerne.

”Så længe der kun er tale om fygesne, kan vi klare det, men det kan give problemer, hvis der kommer mere sne. Derfor har vi et forhøjet beredskab, så der kan ydes hjælp til de indsamlingsbiler, der måtte få brug for det”, siger Jørgen Lyngsø.

Ifølge DMI breder snestormen sig i løbet af dagen til hele landet med udsigt til op mod 10 cm sne, og der meldes om islag flere steder i løbet af aftenen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663