Inga serverer til hele verden
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 15 oktober 2001
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
I et åbent køkken på hjørnet af Arla Foods’ udstilling på Anuga kommer messegæster fra hele verden for at smage på oste og forskellige retter med mejeriprodukter.
Køkkenet er en del af madlavningstemaet på Arla Foods’ udstilling, hvor gæsterne både kan se Arla Foods’ forskellige mejeriprodukter til brug i madlavning og se retter med mejeriprodukterne blive tilberedt.
I front står den tidligere Karoline-pige Inga Lise Holst.
“Nur siebzehn pro cent und es ist ein bischen kräftigere ein geschmack”, lyder det fra Inga, da en tysk forbruger smager på de svenske fedtfattige oste Magré og Adam.
“Jeg har en fortid som Karoline pige i Tyskland. Jeg rejste rundt og skar oste i tern til de tyske forbrugere. Det var tilbage i 1969”, fortæller Inga Lise Holst.
I løbet af messen veksles der mellem produkterne og de forskellige retter. Denne formiddag bestod smagsprøve-menuen af salatblade med revet, smeltet ost og nu hen på eftermiddagen bobler det kogende vand til pasta, som bagefter tilsættes Tapenade med basilikum.
Hele tiden kommer der gæster fra alle egne af verden, for lige at smage og spørge til produkterne.
“De er mest begejstrede for de varme retter, og så spørger de tit om, hvor de kan købe produkterne”, fortæller Inga Lise Holst.
Inga Lise Holst byder messegæster på smagsprøver med Arla Foods’ madlavningsprodukter, der tilberedes I et åbent køkken.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.