Kjersing ISO 14001-certificeret

Læs tid
1 min
Publiceret
10 oktober 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Torsdag 27. september blev Arla Foods Kjersing certificeret efter miljøstandarden ISO 14001.

Kjersing har arbejdet med implementeringen af miljøstyringen siden starten af 2000. Auditørerne fra BVQI, der har udført certificeringen, var da også imponerede over, hvor langt Kjersing er kommet på miljøområdet, og hvor godt medarbejderne er involveret i miljøledelsessystemet.

ISO 14001 er et miljøledelsessystem, hvor virksomheden gennem procedurer, instruktioner og handlingsplaner løbende skal foretage miljøforbedringer og forebygge forureninger.

Mens hovedparten af Arla Foods’ anlæg i Sverige er ISO 14001-certificeret, er det i Danmark ud over Kjersing indtil videre kun Akafa, der er ISO 14001-certificeret.

De øvrige driftssteder i Danmark arbejder efter Arla Foods’ eget miljøledelsessystem, der ligger tæt på ISO 14001, men det er planen, at de også skal ISO 14001-certificeres.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663