Mejeriskolen bliver til Mejeriakademiet

Læs tid
1 min
Publiceret
20 juni 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mejeriskolen i Arla Foods er i denne måned blevet ophøjet til Mejeriakademiet. Navneskiftet sker for at sende et signal om, at den oprindelige mejeriskole har udviklet sig, og det faglige niveau er steget siden starten for snart 10 år siden.

Skolen afholder kurser for de butiksansatte om bl.a. kendskab til produkterne, men vil i fremtiden udvide undervisningen til også at omfatte andre emner.

”Vi vil fremover satse endnu mere på at være en sparringspartner for butikkerne med hensyn til udvikling og økonomi og nedtone undervisningen i varekundskab lidt. Vi håber også på, at vi i endnu højere grad kan få butikslederne og mellemlederne i butikken til at tage på vores kurser, efterhånden som det rygtes, at vi kan mere end fortælle om, hvorfor minimælk er homogeniseret, og hvordan der dannes en skorpe på en ost”, siger Mejeriakademiets leder Merete Overby.

Mejeriakademiet får også et nyt logo, som underbygger signalet om dynamik og løbende udvikling. Ud over en række kurser, hvor der er mulighed for åben tilmelding afholdes også kurser, som planlægges specielt efter en supermarkedskædes ønsker og behov. Mejeriakademiet har ikke kun fokus på køledisken, men i høj grad også ostedelikatessen.

Arla Foods i England er for nylig begyndt at afholde kurser om frisk mælk for medarbejdere i supermarkeder. Programmet begyndte i april i år, og inden november vil ansatte fra 150 forretninger have været på et to dages kursus om blandt andet korrekt køletemperatur og håndtering af mælkekartoner. Customer marketing controller Helen Dargue i kundeservice fortæller, at det engelske program bygger på tankerne i den danske mejeriskole, og at det har været en succes. Derfor planlægger man at starte flere programmer, så man også dækker andre produkter end frisk mælk.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663