Næsten alle i nyt Arla-job efter lukningen af Snejbjerg Ostepakkeri

Læs tid
1 min
Publiceret
30 november 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Herning-området er ikke det værste sted at bo, hvis man som ansat i Arla Foods skal finde et andet arbejde på grund af en lukning. Af de 43 fastansatte på Snejbjerg Ostepakkeri (SOP), som lukkede kort før påske, har 23 fået nyt job på nabomejerierne i Nr. Vium og Troldhede samt på pulverfabrikken Arinco, der alle ligger i Danmarks førende mejerikommune, Videbæk. To fortsætter desuden på dessertostemejeriet i Snejbjerg, der ikke er berørt af lukningen.

Af de resterende SOP-ansatte har ni selv ønsket helt at forlade Arla Foods, mens fire fortsætter i andre Arla-jobs. Fem fastansatte og fire løsarbejdere bliver på SOP i en klargøringsafdeling indtil 1. oktober, hvor pakkeriet endeligt nedlægges. Derefter har de fem fastansatte mulighed for at få job i Nr. Vium eller Troldhede, oplyser kontorleder på SOP Lotte Jeppesen.

Hun og SOPs produktionschef Jens Tørring følger med til Taulov Mejeri, som sammen med Vejle Ostepakkeri overtager SOPs funktioner.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663