Nu er det jul på mejerierne

Læs tid
1 min
Publiceret
07 november 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Julekatalogerne dumper i disse dage ned i postkasserne, og julepynten er så småt ved at pryde gadebilledet. Julen står for døren, men på nogle af Arla Foods’ mejerier er det allerede jul.

På Slagelse Mejeri breder duften af risengrød sig i disse dage. Risengrøden skal bruges til at fremstille risalamande til i første omgang Mortensaften på lørdag.

Mortensaften er startskuddet til rislamandens højtid, og Division Danmark har netop sendt en 600 ml variant på gaden. 60 pct. af risalamande-salget ligger således i november og december måned.

Julen er også kommet til Tyrstrup Mejeri.
Nærmere bestemt fredag i sidste uge, hvor den første produktion af den amerikanske juledrik Egg-Nog gik i gang. Egg-Nog, der udelukkende går til eksport, er en æggepunch fremstillet af æg, mælk, sukker og rom.

I Sverige har medarbejderne på mejerierne i Kallhäll, Karlskrona og Jönköping netop bestilt emballagerne til Arla Foods’ julemælk på det svenske marked.
Julemælken er en mælk med naturligt fedtindhold, der varierer mellem 3,8 og 4,5 pct., som findes året rundt under navnet Gammeldags Mælk.
Svenskerne bruger julemælken til at fremstille julegrød, og i ugen op til jul sælges der seks gange så meget af mælken som på en normal uge.

Også på Arla Foods’ mejeri i Leeds er det jul.
Her er produktionen begyndt af den særlige engelske fløde tilsat alkohol, som englænderne bruger til deres Christmas Pudding.

Læs mere om hvordan risalamande fremstilles på Slagelse Mejeri her.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663