Nye kontrakter til økologer

Læs tid
1 min
Publiceret
29 august 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

De danske økologiske andelshavere i Arla Foods med en treårig kontrakt om levering af økologisk mælk, der kan opsiges til 1. oktober 2002, skal ifølge en ny kontrakt fremover levere økologisk mælk, baseret på 100 pct. økologisk foder.

Det sker ved, at de nye kontrakter indeholder krav om 100 pct. økologisk foder på samme vilkår, som hidtil har været gældende for økologisk produktion efter statens regler, nemlig på basis af 90 pct. økologisk foder. De ekstra 10 øre for at bruge 100 pct. økologisk foder bortfalder altså.

Ca. 2/3 af Arla Foods' økologiske andelshaveres kontrakt er opsagt til udløb 1. oktober næste år.

På et møde i øko-samarbejdsudvalget i sidste uge blev en række punkter diskuteret. Det gjaldt bl.a. midlertidigt stop for nye økologiske producenter, at fastholde det normale økologiske tillæg på 20 pct. af basisprisen, ikke at lægge begrænsninger på de nuværende økologiske producenters produktionsret, at alle, hvis kontrakter opsiges, får nye kontrakter.

Det var ikke muligt at opnå enighed om blandt andet det økologiske tillæg og udformningen af medansvarsmodellen, der i dag giver ekstra tillæg, hvis mere end halvdelen af mælken også sælges som økologisk. Her ønskede økologerne, at medansvarstillægget begynder ved 40 pct. udnyttelse, ligesom der ikke var tilfredshed med, at der ikke længere er noget ekstra tillæg for kravet om 100 pct. økologisk foder.

De nye kontrakter skal være returneret 1. oktober i år for at være gældende ved de nuværende kontrakters udløb 1. oktober næste år.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663