Stor tilslutning til øko-stramning

Læs tid
1 min
Publiceret
21 marts 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Interessen for at producere økologisk mælk med brug af 100 pct. økologisk foder er stor. Allerede en uge efter, at de økologiske mælkeproducenter blev opfordret til at melde sig som interesserede, har godt halvdelen af Arla Foods’ økologiske andelshavere meldt sig. Det vil sige, at man allerede nu kan garantere, at samtlige økologiske produkter, som Arla Foods sælger på det danske marked, fra oktober bliver fremstillet under de nye og skærpede betingelser.

I sidste uge fik de økologiske andelshavere brev om, at hvis de pr. 1. oktober går over til at producere økologisk mælk på basis af 100 pct. økologisk foder, vil de i det kommende år få en ekstra præmie på 10 øre pr. kg mælk.

Ud over ændringen fra 90 til 100 pct. økologisk foder sker der ingen ændringer i de øvrige betingelser for produktionen af økologisk mælk.

Både statens og Landsforeningen af Økologiske Jordbrugeres regler tillader brug af 10 pct. ikke-økologisk foder.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663