Vi drikker mere mælk med tilsat smag

Læs tid
1 min
Publiceret
14 februar 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Kilde: Tetra Pak

Sortimentet af mellemmåltidsprodukter under varemærket MiniMeal udvides nu med en mælkedrik med hindbær- og vanillesmag. Drikken, der indeholder 0,5 pct. fedt, kan købes i butikkerne fra næste uge i en sølvgrå flaske med skruelåg.

Mælkedrikken slutter sig til det voksende udvalg af smagstilsat mælk, som Arla Foods i de seneste år har sendt ud på sine tre store markeder for drikkemælk – Sverige, Danmark og England. Målet er at få forbrugerne til at drikke mere mælk, og især i Danmark har den færdiglavede, smagstilsatte mælk i 1990’erne været med til at holde salget af mælk oppe. I forhold til sidste år er markedet for mælk med smag vokset med otte pct., og det er næsten udelukkende cacaomælk. I 1999 var der tilsat smag i otte af de 103 liter mælk, som danskerne i gennemsnit drak, og dertil kommer den mælk, som vi selv blander cacaopulver i.

I Sverige drak gennemsnitsforbrugeren 114 liter mælk i 1999 – og kun en liter heraf var tilsat smag fra mejeriet. Undersøgelser har dog vist, at svenskerne derhjemme tilsætter cacaopulver i ca. otte pct. af deres mælk. På det engelske marked har Arla Foods gennem flere år med succes solgt drikkemælken Gulp!, som kan fås med banan-, jordbær- og cacaosmag. Englændernes årlige forbrug af smagstilsat mælk var i 1999 to liter pr. indbygger mod 99 liter almindelig, hvid mælk.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663