Vigtig ordre på 50 kg

Læs tid
1 min
Publiceret
04 april 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods Ingredients har modtaget den første ordre på et nye produkt med det specielle navn cGMP.

Det nyudviklede produkt, der har været nogle år undervejs, er et højtudviklet mælkeprotein med adskillige interessante egenskaber. Bl.a. kan produktet indtages af mennesker, der lider af Föllings Syge, det vil sige, at de mangler evnen til at fordøje almindelige proteiner. Den langvarige effekt af sygdommen er mental retardering. I Danmark er det en ud af 10.000 personer, der lider af denne sygdom.

Ordren på de 50 kg kommer imidlertid fra Kina, hvor forholdsvis flere indbyggere fødes med den manglende evne, og hvor mange af dem dør, inden de bliver voksne, fordi de ikke kan få den rigtige diæt. For disse mennesker kan cGMP indgå som en vigtig ernæringsdel og som et alternativ til andre meget kostbare produkter.

Produktets anvendelighed afhænger i høj grad af, hvor rent proteinet kan fremstilles, og her er Arla Foods langt fremme med en patentbeskyttet teknologi til fremstilling af proteinet.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663