Yoghurt driver økologien i England

Læs tid
1 min
Publiceret
26 september 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mens det i Danmark er den økologiske drikkemælk, der trækker forbruget af økologiske mejeriprodukter, er det i England inden for yoghurt, at udviklingen sker.

Økologisk yoghurt tegner sig nu for ca. syv pct. af det samlede yoghurtsalg i England, mens drikkemælk og ost kun udgør knap en pct. af det samlede salg. Smør ligger lidt højere med en andel på tre pct.

I Danmark er den økologiske drikkemælks andel af det samlede salg, efter at Harmonie minimælk kom på markedet, steget fra 24 til nu at udgøre 29 pct. Økologisk smør udgør seks pct., og ost udgør tre pct. af det samlede salg. Økologisk yoghurt ligger med knap otte pct. på ca. samme niveau som i England, men mens den økologiske yoghurt i Danmark igennem en længere periode har ligget på samme niveau, vinder forbruget af øko-yoghurt i England frem.

Den udvikling har man også kunnet konstatere i Arla Foods:

”Økologisk smør har indtil nu været vores hurtigst voksende økologiske produkt, men i dag er det yoghurt”, siger Senior Brand Manager i Division UK Laurent Ponty.

Arla Foods sender i disse uger tre nye økologiske yoghurter på det engelske marked. Der er tale om tre smagsvarianter med henholdsvis vanille, fersken-vanille og jordbær i 175 grams bægre med et fedtindhold på kun 0,2 pct.

”Ligesom i Danmark ser vi i England en fedtfattig trend. Desuden vil vi med de nye økologiske yoghurter forsøge at nå de forbrugere, der spiser yoghurt som mellemmåltid, og som ikke hidtil har haft noget økologisk alternativ”, siger Laurent Ponty.

De nye økologiske yoghurter fremstilles på Brabrand Mejeri.

I disse uger finder Arla Foods’ tre nye økologiske, fedtfattige yoghurter vej til de engelske butikshylder. Der er tale om tre smagsvarianter med henholdsvis vanille, fersken-vanille og jordbær.
”Der er i forvejen tale om meget anderledes produkter i kraft af, at de både er økologiske og fedtfattige. Derfor har vi valgt at satse på ”sikre” smagsvarianter, der er velkendte af forbrugerne”, forklarer Senior Product Manager i Division UK Laurent Ponty.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663