Årsresultat på 1,157 mia. dkr.
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 06 februar 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods’ første hele regnskabsår sluttede med en omsætning på 38,133 mia. dkr. og et resultat på 1,157 mia. dkr.
Moderselskabets omsætning blev på 24,526 mia. dkr. og resultatet 998 mio. dkr.
Det er et resultat, som Arla Foods’ administrerende direktør Jens Bigum kalder ”særdeles tilfredsstillende, væsentligt over det, der blev budgetteret med ved årets begyndelse”.
Det samlede resultat pr. kg standardiseret andelsmælk blev på 260,68 danske øre pr. kg i Danmark og 308,19 svenske øre pr. kg for Sveriges vedkommende. I Danmark var der budgetteret med en mælkepris på 248 danske øre. Årets resultat var således 5,1 pct. højere end det forventede og 5,8 pct. over sidste års resultat.
Også den svenske pris lå over både de budgetterede 297 svenske øre pr. kg, nemlig med 3,8 pct., og 1,5 pct. over sidste års resultat.
Ekstraordinært gode resultater i datterselskaberne betyder, at i alt 2,12 danske øre (2,59 svenske øre) kommer fra disse.
Arla Foods’ repræsentantskab besluttede med 122 mod 24 stemmer tirsdag at fastsætte efterbetalingen til 690 mio. dkr. og konsolideringen til i alt 467 mio. dkr.
Det betyder, at repræsentantskabet vedtog at følge bestyrelsens indstilling om, at der til de danske andelshavere efterbetales 15,52 øre pr. kg, mens der til de svenske andelshavere udbetales en efterlikvid på 2,5 svenske øre pr. kg, ud over de 5 svenske øre, der allerede er udbetalt i tillægsbetaling.
Det er ifølge Jens Bigum de gode internationale konjunkturer inden for mejeriindustrien sammenholdt med de synergieffekter, det er lykkedes at få ud af fusionen, fokus på lønsomhed og endelig den fortsatte strukturtilpasning, der har medvirket til resultatet.
Resultat mio. dkr.:
2000/01
17.4.-
1.10.2000
Netto-
omsætning
38.133
17.453
heraf uden for Danmark og Sverige
18.823
8.200
% uden for Danmark og Sverige
49%
47%
Netto-
resultat
1.157
392
Efterbetaling
690
276
Konsoli-
dering
467
116 Råvaretilførsel mio. kg:
2000/01
17.4.-
1.10.2000
Indvejet mio. kg i alt i koncernen
7.085
3.344
heraf i Danmark
3.967
1.914
heraf i Sverige
2.167
993
heraf øvrige
951
437
Nettoomsætning fordelt på markeder:
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.