Arla Foods Ingredients åbner pilotanlæg i Argentina

Læs tid
1 min
Publiceret
03 juli 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods Ingredients tager nu et nyt pilotanlæg i brug i Argentina for bedre at kunne servicere kunder i Latinamerika med fokus på syrnede produkter, iscreme og oste.

Fælles for alle produkter er, at der indgår funktionelle mælkeproteiner fra Arla Foods Ingredients’ nye fabrik, der ligger ca. 600 km. nordvest for hovedstaden Buenos Aires.

”Formålet med pilotanlægget er at kunne præsentere nye produkter for kunderne, fremstille demonstrationsprøver og vise kunderne, hvad de kan opnå ved hjælp af vores teknologi. Vi sælger jo ikke bare vores ingredienser i form af funktionelle mælkeproteiner men også know-how, og ofte fungerer vi som kundernes udviklingsafdeling”, siger regional salgschef i Arla Foods Ingredients Peter Schwensen.

Pilotanlægget ligger i de bygninger, hvor Arla Foods Ingredients har sit hovedkvarter i Buenos Aires. For øjeblikket finjusteres anlæggets udstyr, så det stemmer overens med Arla Foods Ingredients’ centrale og identiske pilotanlæg i Nr. Vium.

Tre teknikere skal stå for udviklingsarbejdet og test af de forskellige produkter. Det er dog ikke kun Arla Foods' egne medarbejdere, der skal anvende pilotanlægget. Også kunderne får mulighed for at anvende anlægget til at foretage test og udvikle nye produkter.

”Ofte er det svært for kunder at udføre forsøg på deres egne fabrikker, hvor den daglige produktion ikke levner plads til testproduktion. Nu kan kunderne komme til os i stedet for. Den form for service er man ikke vant til i den sydamerikanske industri, og det giver os en stor fordel. Derfor mærker vi en stor interesse fra vores kunder, som gerne vil bruge denne mulighed for at samarbejde med os”, siger Peter Schwensen.

Pilotanlægget tages i brug i denne måned.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663