Café A’roma går videre til Sial messen
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 marts 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foodservice har sammen med Cerealia Unibake (tidl. Hatting) og Merrild Coffee Systems vundet guld i den danske del af Sial d’Or konkurrencen med Café A’roma konceptet.
Café A’roma går nu videre til den internationale konkurrence, der afholdes i forbindelse med Sial messen til oktober. Her kommer konceptet i konkurrence med produkter fra 25 andre lande i kategorien catering. Café A’roma konceptet går i al sin enkelhed ud på at kombinere et godt stykke kage med en god kaffe, som tilsættes varm mælk. De tre virksomheder håber, at konceptet i første omgang vil nå ud til kantiner og kursusejendomme.
Kategorichef i Arla Foods Division Danmark Henrik Diekema siger om førstepladsen:
”En væsentlig grund til, at Café A’roma vandt er, at det er ret unikt, at tre producenter går sammen om et koncept. Normalt er det jo et færdigt produkt, der vinder”.
Sial er en international fødevaremesse, der afholdes i Paris hvert andet år.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.