Cremo miljøcertificeret
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 03 juli 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Fem af Arla Foods' driftssteder i Danmark er nu miljøcertificerede efter miljøledelsessystemet ISO 14001, efter at ostepulverfabrikken Cremo for nylig blev godkendt. De øvrige fire driftssteder, som indtil nu har fået miljøcertifikatet, er Hjørring Mejeri, Samden, Kjersing og Akafa.
I Sverige er tre ud af fire af Arla Foods' driftssteder miljøcertificeret efter de internationale standarder under ISO 14001, og målet er, at alle driftssteder og divisioner inden udgangen af mejeriåret 2005/06 skal være ISO 14001-certificerede.
I Danmark arbejder driftsstederne efter et miljøledelsessystem, der ligger tæt på ISO 14001-standarderne.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.