Grenå Mejeri lukkes i 2004

Læs tid
1 min
Publiceret
04 april 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Medarbejderne på Grenå Mejeri fik på et møde torsdag besked om, at mejeriet lukkes 1. oktober 2004.

Lukningen er en del af et projekt for hele danabluproduktionen, som Arla Foods’ bestyrelse godkendte på sit møde onsdag. Projektet betyder, at hele danabluproduktionen samles på Høgelund Mejeri, som samtidig udvides og renoveres.

Den samlede investering i Høgelund er meget betydelig og omfatter dels en udvidelse af bygningerne med ca. 8.700 m² og dels udbygning og opgradering af både produktionsanlægget og pakkeriet. Kapaciteten på Høgelund Mejeri bliver dermed udvidet fra 6.000 til 15.000 tons.

”Med dette projekt opnår vi udover en væsentlig kapacitetsforøgelse også en mere fleksibel produktionsstruktur og ikke mindst et stærkt forbedret arbejdsmiljø”, siger divisionsdirektør Jens Refslund, Division Produktion.

Udvidelsen forventes at stå færdig i sommeren 2004, hvorefter Grenå Mejeris produktion på ca. 5.000 tons vil blive overflyttet til Høgelund.

Projektet vil i alt berøre ca. 50-60 medarbejdere og er en del af Arla Foods’ strategi- og strukturplan, som blev fremlagt i juni sidste år.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663