Grønt lys fra EU til Danapak
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 04 september 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
EU’s konkurrencemyndigheder har nu godkendt, at emballagekoncernen Danapak A/S, der indgår i Arla Foods-koncernen, og Teich Aktiengesellschaft, Østrig, etablerer et joint venture inden for fleksibel emballage.
Det nye selskab, der får navnet Danapak Flexibles A/S, er dannet ved en fusion mellem det Danapak-ejede selskab Danapak Flexibel A/S og de to Teich-ejede selskaber Teich Flexibles Ltd. i Storbritannien samt Corona Packaging A/S i Danmark.
Selskabet får hovedkontor i Odense. Som konsekvens heraf vil Danapak A/S flytte sit hovedkontor fra Odense til kartonnagefabrikken i Korsør.
Danapak får en ejerandel på 40 pct. i det nye selskab. Med en omsætning på godt 800 mio. kr. og ca. 475 medarbejdere bliver selskabet blandt de største producenter af fleksibel emballage i Nordeuropa.
Besøg www.danapak.com
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.