International pris til reklamekampagne for skivet ost

Læs tid
1 min
Publiceret
19 juni 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods’ reklamekampagne for skivet ost på det svenske marked har vundet førstepris i den internationale reklamekonkurrence inden for fødevarer, FAB, International Food and Beverage, Creative Excellence Awards.

Arla Foods vandt kategorien ”posters”(plakater) inden for mejeriprodukter i konkurrencen, der fandt sted for nylig i London.

Skivet ost er langtfra lige så udbredt i Sverige som i Danmark, og i kampagnen får svenskerne derfor en række humoristiske forslag til, hvad de kan bruge deres ostehøvle til, når nu osten som noget nyt er blevet skivet for dem i forvejen.

En tilfreds produktchef for skivet ost i Division Sverige, Olga Teouch, mener, at prisen er et udtryk for, at Arla Foods' reklamekampagner kan måle sig med selv de bedste på et internationalt niveau:

”Prisen er et tegn på, at det faktisk er lykkedes for os at trænge gennem ”mediestøjen” og gøre vore kampagner synlige", siger Olga Teouch.

Hun vurderer, at kampagnen, der har kørt siden oktober sidste år, har haft en væsentlig betydning for afsætningen af skivet ost. Som de første på det svenske marked lancerede Arla Foods i efteråret 2000 skivet ost i større skala, og selv om der stadigvæk er tale om en lille andel af det samlede salg af gul ost, er salget i kampagneperioden fordoblet.

I alt deltog 1.440 reklamer fra 45 lande i konkurrencen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663