Mange søger elevplads via nettet

Læs tid
1 min
Publiceret
27 februar 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

"Ad mælkevejen til din fremtid" er sloganet for Arla Foods' elevkampagne, der illustreres med en rummand.

Arla Foods i Danmark søger i øjeblikket elever på mælkekartonerne, via annoncer i ungdomsblade og med bannere på diverse ungdomssites på internettet.
Som noget nyt kan man i år indsende en ansøgning on-line via hjemmesiden www.mejerielev.dk.
”Indtil nu har vi modtaget ca. 50 seriøse ansøgninger ad denne vej, hvilket langt overstiger forventningerne”, siger Mette Hoeck Klausen, Human Ressource-assistent i Koncern-HR.

Arla Foods skal bruge 80 nye mejerielever i Danmark i år. I januar deltog nuværende elever og elevansvarlige fra mejerierne på ungdomsmesserne Uddannelse uden Grænser i Fredericia og Aalborg for at fortælle om mejeristuddannelsen, og standen var fint besøgt.

Tidligere har det knebet med at få mejerielever nok.
”Det gik lidt bedre sidste år, fordi vores indsats var mere målrettet. Men det er jo stadig små årgange, og eleverne kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt med et fortsat konstruktivt samarbejde mellem mejerierne og hovedkontoret, hvis vi skal kunne tiltrække det nødvendige antal dygtige elever”, siger Mette Hoeck Klausen.

I Sverige har der ikke eksisteret en egentlig mejeristuddannelse siden 1972. I stedet har man uddannet medarbejderne undervejs gennem kurser, og det er planen, at uddannelsen fremover skal foregå på Mejeribrugets Uddannelsescenter på Dalum tekniske Skole.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663