Ny græsk feta godt fra start i snevejr

Læs tid
1 min
Publiceret
09 januar 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Grækenland står stille i disse dage på grund af snevejr. Men det gør salget af Arla Foods’ nye græske feta ikke.
På nær de seneste fire dages undtagelsestilstand på grund af en halv til en hel meter sne over hele Grækenland kører der hver dag 10.000 bægre med 400 gram fetaost ud i butikkerne fra Arla Foods’ mejeri i Grækenland. Det svarer til, hvad man havde forventet af det nye produkt.

Produktionen af den græske feta, der fremstilles af 75 pct. fåremælk og 25 pct. gedemælk, foregår i selskabet Arla Foods Hellas, som er et joint venture med Grækenlands største mejeriselskab Delta. Det nye fetaprodukt distribueres blandt andet via Deltas distributionsnetværk. Produktet, som har været under udvikling i over et år, blev første gang solgt i butikkerne i oktober. Allerede i løbet af den første uge var fetaen kommet på alle de store butikskæders hylder.

”Fetaen er populær på grund af produktstabiliteten og en høj kvalitet, som skyldes en høj råvarekvalitet. Det betyder, at vores feta kan sælges til en højere pris end de andre fetaer på markedet”, siger datterselskabsdirektør Erik Folden.
”Salget har faktisk ligget stabilt i de store byer lige siden lanceringen, nu arbejder vi på at nå ud til de helt små byer og øer, som har et godt salg til såvel grækere som turister”.

Direktøren måtte i dag gå turen hen til arbejde, da politiet har forbudt al kørsel. Men Erik Folden regner ikke med, at sneen vil få de store konsekvenser for salget af fetaen.
”Nu spiser folk, hvad de har i køleskabet, og så er sneen nok væk, når de får brug for mere”, mener han.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663