Ny organisation i Brasilien giver resultater

Læs tid
1 min
Publiceret
26 juni 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af


I den nye strategi satses yderligere på varemærket Danubio, som allerede er velkendt i Brasilien.

En ny organisation i Brasilien med større fokus på Arla Foods’ sortiment har foreløbig givet gode resultater.

I maj var afsætningen således 480 tons smør og ost, hvilket er det bedste månedlige resultat, siden Arla Foods etablerede et joint venture i Brasilien for 16 år siden.

Arla Foods havde tidligere to enheder i Brasilien: en virksomhed, der importerede mejeriprodukter, hovedsagelig Lurpak og Rosenborg, samt et joint venture-samarbejde med det brasilianske mejeriselskab Vigor under navnet Dan Vigor.

I Dan Vigor stod Arla Foods for produktionen af oste på et lokalt mejeri, mens samarbejdspartneren stod for salg og distribution. Fra februar er alle aktiviteter samlet i et nyt Dan Vigor, hvor Arla Foods står for såvel import og produktion som distribution og salg/markedsføring.

”Vi forventer en ret stor vækst fremover i Brasilien. Arla Foods har store muligheder for at påvirke markedet. Ikke mindst når det handler om innovation og lancering af nye produkter”, siger adm. direktør i Dan Vigor, Peter Bjerring Lauritsen.

Med et årsforbrug på 450.000 tons ost er Brasilien verdens sjettestørste marked. Da forbruget pr. indbygger er lavt, er potentialet stort.

www.danubio.com.br

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663