Produktionen nu i gang i Argentina

Læs tid
1 min
Publiceret
24 juli 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Nu er produktionen på Arla Foods Ingredients’ nybyggede mælkeproteinfabrik i Argentina kommet i gang for alvor. Efter omkring tre måneders testproduktion er de første produkter fra fabrikken leveret til de første kunder i Argentina. I næste uge bliver der sendt 50 ton funktionelle mælkeproteiner til Chile, og derudover er en levering til USA under forberedelse.

Arla Foods har overtaget ansvaret for produktionsanlægget på fabrikken fra leverandøren APV-Nordic, og i løbet af den kommende tid forventes personalet at være oppe på fuld styrke. Indtil videre er 50 af de 76 stillinger på fabrikken besat.

”Overtagelsen af produktions- og serviceudstyret fra APV-Nordic betyder, at vi nu kan gå i gang med finpudsningen af uddannelsen af de nyansatte, få ansat de folk, vi mangler, og få indarbejdet de daglige rutiner såvel produktionsmæssigt som administrativt”, fortæller fabriksdirektør Finn Simonsen.

Den nye mælkeproteinfabrik er en del af et joint venture mellem Arla Foods og Argentinas største mejeriselskab SanCor. Fabrikken skal forædle valle fra SanCors 14 ostemejerier og forventes at markedsføre 8 000-10 000 ton mælkeproteiner årligt. Vallen skal forædles til valleproteinkoncentrater til levnedsmiddel- og medicinalindustrien.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663