Settle klar med øko-smør produceret af britisk mælk

Læs tid
1 min
Publiceret
28 august 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

For første gang producerer Arla Foods nu økologisk smør af britisk mælk.

Mejeriet i Settle har startet en produktion af øko-smør til to kæder på det engelske marked. Det sker for at imødekomme en ”køb-engelsk”-politik, som den engelske detailhandel har indført. På grund af overskud af økologisk mælk i England har bl.a. landets største detailkæde Tesco besluttet at støtte de lokale øko-mælkeproducenter ved kun at indkøbe britiske økologiske basisvarer som mælk og smør.

Arla Foods har længe leveret økologisk mælk fra mejeriet i Hatfield Peverel nord for London, og efter en krævende godkendelseprocedure kan Settle nu også være med.

”Vi er faktisk vældig stolte af, at vi nu kan tilbyde britisk øko-smør, og at Settle lever op til kædernes kvalitetskrav”, siger produktchef for smør i Arla Foods UK Lotte Larsen.

Arla Foods' produktchef for smør i England Lotte Larsen (i midten) er stolt af, at Settle Mejeri lever op til de engelske kæders kvalitetskrav. Her er hun omgivet af kvalitetschef Anne-Marie Martin (med en pakke øko-smør til Marks and Spencer) og business unit-chef Sarah Hemingway.

Smørret fra Settle Mejeri sælges foreløbig i de to kæder Tesco og Marks and Spencer under kædernes egne mærker. Det er første gang, at et af Arla Foods’ mejerier i England leverer til Marks and Spencer.

Leverancerne af øko-smør til de to kæder kom tidligere fra Holstebro Mejeri, der årligt producerer omkring 75.000 tons smør.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663