Spadestikket taget i Visby

Læs tid
1 min
Publiceret
21 august 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

I sidste uge blev det første spadestik til udvidelsen af Arla Foods’ anlæg i Visby i Sverige taget. Udbygningen kommer til at koste ca. 98 mio. svenske kroner og omfatter en ny produktionslinie bestående af en inddamper og et spraytårn samt en ny lagerbygning.
Visby får dermed mere end fordoblet sin kapacitet til en årlig produktion på 16 mio. kg pulver, som sælges til fødevareindustrien. I forvejen har pulveranlægget 75 ansatte, og udvidelsen skaber arbejde til syv ekstra medarbejdere.
Visby ligger på Gotland, og udbygningen af anlægget har stor betydning for lokalsamfundet. Specielt fordi Arla Foods’ andet anlæg på øen med 42 ansatte skal lukkes i juli 2003.


Gunnar Hilding, distriktchef i entreprenørfirmaet Skanska, og bestyrelsesmedlem i Arla Foods, gårdejer Tommy Jacobsen, tog sammen det første spadestik i Visby.
Foto: Ulf Glimfalk/Gotlands Allehanda

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663