Stævning i feta-sagen kommer juleaftensdag
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 november 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Den 24. december bliver Mejeriforeningens bebudede stævning mod EU-Kommissionen i feta-sagen indgivet. Samtidig anlægger også det tyske og franske mejeribrug sag mod kommissionen.
Fetasagen drejer sig om, hvorvidt feta er navnet på en ostetype på linie med danbo og havarti, eller det er en særlig græsk egnsbetegnelse, som er forbeholdt ost lavet af fåre- og gedemælk. Kommissionen mener det sidste, og den har før givet Grækenland eneret på feta-navnet. Den beslutning blev dog omstødt af EF-Domstolen på grund af en procedurefejl.
Nu har EU-Kommissionen igen givet Grækenland eneret på feta-navnet, og det er den afgørelse, som dansk mejeribrug nu anlægger sag for at få omstødt.
EU-Kommissionens beslutning ville i givet fald betyde, at dansk feta efter oktober 2007 ikke længere måtte sælges inden for EU under navnet feta.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.