Svensk astronaut skal smage rum-yoghurten til
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 26 juni 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Astronaut Christer Fuglesang skal være med til at udvikle mejeriprodukter til rummet.
Den svenske astronaut Christer Fuglesang, der næste år kan blive den første svensker i rummet, tilknyttes nu Arla Foods’ og NASAs udviklingsarbejde omkring mejeriprodukter til rumfart.
Christer Fuglesang, der arbejder for den amerikanske rumfartsorganisation NASA, skal bruges som sparringspartner i udviklingsarbejdet, hvor han blandt andet skal smage på produktprøver.
”Han får dermed mulighed at påvirke de smagsvarianter, vi i den sidste ende vil vælge. For os er det utroligt positivt at få feedback fra en person, der direkte hører til målgruppen”, siger project manager Kajsa Ohlson, Arla Foods Innovation i Stockholm, der arbejder i projektgruppen bag Lacmos, som er navnet på Arla Foods’ samarbejde med NASA.
44-årige Christer Fuglesang har siden 1992 været tilknyttet den europæiske rumfartsorganisation ESA, og siden 1996 har han været udstationeret hos NASA i USA.
Hidtil har Christer Fuglesang arbejdet på jorden, men i juni næste år flyver han op til den internationale rumstation, ISS, og bliver hermed den første svensker i rummet.
”Det ville jo være sjovt, hvis de første rum-produkter fra Arla Foods følger med den første svensker i rummet”, siger Carsten Hallund Slot, project manager i Arla Foods Innovation i Brabrand og projektleder for Lacmos.
Arla Foods' samarbejde med NASA
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.