UK: 60 Arla Foods leverandører blev ramt af mund- og klovsygeudbruddet

Læs tid
1 min
Publiceret
16 januar 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Knapt et år efter at der blev konstateret mund- og klovsyge i Storbritannien, erklærede den britiske regering natten til tirsdag landet fri for sygdommen. I alt blev der registreret 2.030 tilfælde af sygdommen, og godt 4 mio. dyr er blevet slået ned.

Omkring 60 af de ca. 600 malkebesætninger, der er direkte leverandører til Arla Foods, fik slået besætningerne ned som følge af mund- og klovsygeudbruddet. Der er både tale om besætninger, der har fået konstateret sygdommen, og besætninger, der som nabogård til en sygdomsramt besætning er blevet slået ned.

Omtrent halvdelen af de godt 900 mio. liter mælk, som Arla Foods forarbejder i England, indsamler Arla Foods selv, mens resten indkøbes fra leverandørsammenslutninger.
Bortset fra enkelte lempelser opretholdes indtil videre de omfattende forholdsregler, som Arla Foods har taget i Storbritannien i forbindelse med mund- og klovsygen omkring for eksempel desinfektion af tankbiler ved gårde og mejerier.

EU har endnu ikke ophævet restriktionerne over for Storbritannien, og derfor gælder Arla Foods’ ekstraordinære forholdsregler i forhold til Storbritannien fortsat i Danmark og Sverige.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663