Arla Foods sælger datterselskab

Læs tid
1 min
Publiceret
16 juni 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods har indgået aftale om salg af det svenske datterselskab Semper AB til det private investeringsselskab Triton.

Driften af virksomheden fortsætter med Sempers nuværende ledelse, der også bliver medejere i det nye selskab.
Semper AB fremstiller blandt andet babymad, glutenfrie produkter, dybfrosne færdigretter og en række helsekostprodukter.
Den produktion af Sempers produkter, der foregår på Arla Foods’ anlæg i Götene, fortsætter som hidtil i en fem-årig periode.
Købsaftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Købssummen offentliggøres ikke.

Adm. direktør i Semper AB Jan Eidolf siger:
”Det her er en god løsning for Semper, der indebærer, at vi kan sætte endnu større fokus på vores kernevirksomhed. Vi kan fortsætte den gunstige udvikling, virksomheden har været igennem de seneste år, og får nu mulighed for i endnu højere grad at styrke vores position i Norden”.

For godt et år siden besluttede bestyrelsen i Arla Foods at koncentrere selskabets aktiviteter omkring kerneområdet mejeriprodukter og i den forbindelse at afhænde datterselskabet Semper AB.
For to uger siden blev Semper Clinical Nutrition, der var en del af Semper AB, solgt til lægemiddelselskabet Novartis, og med aftalen med Triton er hele selskabet nu solgt.

Ny adm. direktør i Semper bliver den nuværende viceadm. direktør Andreas Sbrodiglia. Adm. direktør Jan Eidolf fratræder, men fortsætter i bestyrelsen for det nye Semper.

Semper AB er et 100 pct. ejet datterselskab i Arla Foods. Selskabet havde i sidste regnskabsår en årlig omsætning på knap 900 mio. dkr. og beskæftiger ca. 300 medarbejdere.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663