Blåskimmel bader i whisky og calvados
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 19 marts 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Nye varianter af Kvibille på vej.
Mens de fleste ostetyper må nøjes med at blive sænket ned i kar med en saltopløsning, får nogle af blåskimmelostene fra Kvibille Mejeri i Sverige nu lov at bade i rigtig spiritus.
Osten, Kvibille Grädädel, modner først i 4-5 uger, inden den får et bad i enten whisky eller calvados. Derefter fortsætter ostene modningsprocessen i ca. en uge, for at smagen kan udvikles. Under denne del af processen bliver ostene vendt en gang om dagen, så spiritussen bliver jævnt fordelt i osten.
De to nye blåskimmelvarianter Kvibille Whiskyädel og Kvibille Calvadosädel er netop sendt på det svenske marked.
Kvibille Mejeri er det eneste svenske mejeri, der producerer blåskimmelost.
Kvibille Calvadosädel
Kvibille Whiskyädel
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.